GDPR og fortrolighed
100% fortrolighed er grundlaget for et tillidsfuld møde
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutisk Forening og forpligtet til at følge foreningens etiske regelsæt.
Det sikrer dig kvalificeret psykoterapi og de bedste muligheder for at fremme personlige udvikling og psykisk sundhed. Jeg har fuld tavshedspligt uden udløbsdato - også efter terapiforløbets afslutning.
Som praktiserende psykoterapeut har jeg et ansvar for at holde mig fagligt ajour inden for mit speciale (gestaltterapi) og det psykoterapeutiske felt generelt. Det gør jeg gennem løbende efteruddannelse, kurser
og supervision.
Jeg er forpligtet til at modtage regelmæssig supervision af mit virke som terapeut. Når jeg modtager supervision, deler jeg ind imellem anonymiserede brudstykker af information fra terapisessioner. Det sker i et lukket og fortroligt 1:1 rum mellem min supervisor og mig, hvor vi begge er underlagt fuld tavshedspligt.
Det er vigtigt at værne om privatlivet
Derfor er det helt afgørende, at du føler dig tryg ved behandlingen af de personoplysninger, som du videregiver til de-facto.dk - dvs. når du bruger hjemmesiden, og når du er i personlig kontakt med mig.
Jeg overholder naturligvis gældende lovgivning om behandling af personoplysninger, bl.a. ved anvendelse af en sikker side.
SSL certifikat
de-facto.dk har installeret et SSL certifikat. SSL står for 'Secure Sockets Layer' og beskytter data under overførsel, f.eks. når der sendes en besked via en kontaktformular.
Din sikkerhed - og min
Min mail er end-to-end krypteret - det skal den være som følge af GDPR - og mit svar vil ikke kunne læses af andre end dig.
Til kortere beskeder anbefaler jeg SMS-app'en Signal, som også er krypteret, gratis og meget nem at bruge.
Jeg deler hverken din identitet eller yderligere information om dig med tredjepart.
Til at notere aftaler bruger jeg en god, gammeldags papirkalender.
Efter en session skriver jeg nogle gange noter som en hjælp til at huske, hvad der er foregået. Det gør jeg for at sikre dig en kontinuerlig kvalitet i terapien. Jeg deler aldrig noterne med nogen - heller ikke i supervision. Noterne opbevares end-to-end krypteret, og mine sikkerhedsforanstaltninger er godkendt af Datatilsynet. Når dit forløb er stoppet, slettes noterne straks.